Eberts Villaby

Hjemmeside for Grundejerforeningens medlemmer

Bevarende Lokalplan For Eberts Villaby

Oplæg til Bevarende Lokalplan For Eberts Villaby

Kommentarer kan findes i bunden af siden

Generalforsamlingen den 21.02. 2013 vedtog, at nedenstående forslag, der er et oplæg til drøftelser med Københavns Kommunes Center for Bydesign, skal lægges ud på grundejerforeningens hjemmeside med henblik på kommentarer fra grundejerne. Kommentarerne bedes inden den 1. april 2013 sendt til: leif@bille.net. På Grundlag af de indkomne bemærkninger indkalder bestyrelsen til et medlemsmøde i april måned. Til orientering vedlægges de allerede gældende bevaringsbestemmelser (lokalplan 182-1) for den østlige side af Sigbrits Allé.

Forslag til (nogle) bestemmelser for en bevarende lokalplan for Eberts Villaby.

Allerede gældende bevaringsbestemmelser (lokalplan 182-1)

for den østlige side af Sigbrits Allé. § 6 stk. 2. For den fastlagte bevaringsværdige bebyggelse i område I,( der omfatter den østlige side af Sigbritts Allé fra gademidten) samt Amagerbrogadekareen gælder særligt: Download i Word Format

Kommentarer

Denne kommentar er ikke "officiel". Man mener ikke at kommentarer der ankommer efter 8. April skal spille nogen rolle, men jeg skriver alligevel min kommentar her, så kan folk jo selv overveje om de vil tage den til efterretning. Det er min personlige kommentar, og jeg skriver ikke på vegne af noget udvalg

Man kan undre sig over hvorfor bestyrelsen er en så varm fortaler for en lokalplan, når man på en generalforsamling simpelthen kan ændre vedtægterne, og tilføje paragraffer om husenes udseende, beplantning og træer.

At søge om at få en lokalplan er et usædvanligt træk for en bebyggelse som Eberts Villaby; normalt er det områder eller bygninger der har helt særegne arkitektoniske eller byggetekniske egenskaber man fra kommunal side ønsker at sikre sig bliver bevaret, uanset hvad grundejerforeningen måtte ønske sig. Vi mener jo nok at Eberts Villaby er unik, men det mener de fleste boligejere jo nok også - uden at de af den grund beder kommunen lave en lov om hvad man må, og ikke må.

I Valby ligger en boligforening - Lyset - hedder den. Her var alle husene éns, og det søgte man at bevare. Der ligger nu en bevarende lokalplan for området, og vi kan være sikre på at selvom grundejerforeningen bestemte at man gerne måtte hæve taget 5 cm i forbindelse med isolering at så kan det ikke lade sig gøre. Faktisk har kommunen indskærpet at man ikke søger dispensationer fra reglerne da man alligevel vil få afslag. Det er jo rart at vores børn også kan komme til at opleve disse huse i fremtiden - uanset hvad beboerne måtte ønske.

I Århus ville man gerne undgå en Lidl butik i et boligområde. Man blev af en kommunalpolitiker opfordret til at søge om at få lavet en bevarende lokalplan. Man kunne nemt blive enige om at man ikke ville have "grimme" huse i området - men man kunne ikke helt blive enige om hvad der var pænt. Resultatet blev at kommunen simpelthen lavede deres egen plan som INGEN, udover kommunen var glade for. Lidl havde længe inden valgt at placere deres butik et andet sted, men nu sad man altså så med en lokalplan der i detaljer beskriver hvordan husene skal se ud. Men mon ikke man har fjernet lokalplanen igen?

Historien om Finnebyen

Det er let at fremstille mig som kværulant, og når jeg er imod en lokalplan så er det sikkert fordi jeg er fortaler for rockerborge, at jævne springvandet med jorden, at male vores vinduer lyseblå eller lægge blå trapezplader op som tag. Vi kan, for min skyld, sagtens vedtage en række tilføjelser til vedtægterne det vil ikke genere mig det fjerneste - faktisk ville det glæde mig, for så har VI der bor i byen og ejer husene - SELV indflydelse på hvad indholdet skal være - og ikke pålægge kommende generalforsamlinger love de ikke længere mener er tidssvarende eller praktiske. Overlader vi det til arktiekter og politikere så har vi langt mindre indflydelse på hvilke restriktioner der skal være. Det undrer mig såre, at man i bestyrelsen ikke ment var godt nok - på trods af at man rigtig mange andre steder NETOP har den slags regler i vedtægterne i stedet for lokalplaner.

Der findes allerede en række bestemmelser om hvor høje huse må være, størrelse på tilbygninger, tagkviste etc. Og naboen må IKKE lave en tagterrasse så han kan sidde og glo direkte ned i din have uden at du bliver spurgt. Man må derimod gerne søge om at rive et hus ned, i stedet for at renovere et gammelt. I princippet må du så gerne opføre et hus i gasbeton. Det er dels en temmelig hypotetisk situation, og selvfølgelig noget man nemt kan indskrive i vedtægterne, at det må man ikke.

Jeg vil bede alle om at tænke grundigt over hvad motivationen dog kan være for at vi skal have en kommunal lov, i stedet for ændringer i vedtægterne. Det er værd at overveje om man ønsker at risikere ganske dramatiske indgreb i husejernes frihed til at bestemme over deres eget hus og dets udseeende, eller om man ønsker at disse regler bliver besluttet af den siddende GF?

Med venlig hilsen

Morten Nielsen

Sigbrits Alle 12

P.S. Jeg håber at bliver færdig med stillads og karnap i foråret - jeg er ikke selv begejstret for hvordan det ser ud nu

15/4/2013

Bedst ville det være, at en sådan plan ikke kom. Da det åbenbart ikke kan undgås, vil jeg foreslå at følgende iagttages:

Lokalplanen skal være så lidt indgribende og begrænsende for folks mulighed for at udvikle villabyen til et endnu smukkere og mere miljøvenligt sted at bo.

Hvad der er smukt, vil til enhver tid afhænge af, hvem der ser på det. Vi kan ikke nu bestemme, hvad fremtidens unge finder smukt. Villabyen skal være en levende by i udvikling, som genereres af de borgere, der til enhver tid ejer villabyen.

Man kan forestille sig, at der i fremtiden bliver brug for andre former for grøn, miljørigtig eller endda miljønødvendig teknologi, som vi ikke kender og ikke bør forhindre med stramme, gammeldags regler nu. Der bør tages hensyn til regnvands og parkeringsproblemer. Måske er græstage en del af fremtidens miljøsikring.

Vi bør være fremsynede og moderne.

Villabyen skal ikke udvikles til en museumsby af bagstræbende, gammeldags museumskustoder.

Et generelt hovedtema kan være: villabyen skal være et godt sted at være, hvor der er plads til mangfoldighed og til de enkelte ejeres ønsker og muligheder for at forandre og udvikle deres ejendom til sunde, miljørigtige og gerne harmoniske ejendomme, sådan som det kan blive i samspillet mellem det gamle og det til enhver tid nye.

Mvh Kirsten Søndergaard

Kære Leif,

Tak for oplæg til bevarnede lokalplan.

Jeg synes det ser yderst fornuftigt ud, men vil dog lige kommentere et enkelt punkt;

Punkt 3 " Vinduesfarven skal være hvid eller i hvide farvenuancer." jeg synes man skulle tilføje;

I øvrigt tror jeg desuden man skal være opmærksom på at det nok er et modefænomen (omend langvarigt) med hvide vinduer. Gulstens huse står f.eks. også meget flot i kontrasten til mørke vinduesrammer. På side 26 i Erik Housteds bog "En Matador på Amager" ses Sans Souci i 1909 med mørke vinduesrammer, ligesom bogen viser mange andre lignende eksempler.

Desuden kunne man overveje formalisering af bevaringskrav af træer som er mere end 50 år gamle, så længe disse ikke skader nærtliggende bygninger eller er syge/døde.

For god ordens skyld skal nævnes at denne feedback er personlig, og ikke en officiel tilbagemelding fra vores ejerforening.

Tak for jeres arbejde med dette vigtige område.

Vh.
Navn kendt af udvalg

Jeg havde ikke forstået, at dit ærinde var at pege på, at det vil blive vanskeligt at fastsætte bestemmelser om hegn. For at det fremstår endnu tydeligere, vil jeg foreslå, at teksten ændres til: "Hegning i villabyen er mangfoldig og noget uoverskuelig. Der har fra bebyggelsens begyndelse tilsyneladende været tale om, at hegning er tænkt som lave malede træstakitter, men murede hegn, metalstakitter er også forekommet. Tilsvarende gælder porte og låger ved indkørsler til de enkelte grunde. Senere har denne mangfoldighed udviklet sig så villabyen i dag fremstår med stort set alle hegnstyper. Dette gælder såvel hegning mod vej som anden hegning. Såfremt der på trods af den mangfoldige hegning skal fastsættes bestemmelser om hegn bør det foreskrives, at bestemmelser alene fastsættes for hegning mod vej og med 5 typer: Plantehegn, murede hegn i stil med tidligere murede hegn, havemure, malede træstakitter med lodret eller vandrette bræddeplacering og metalstakitter."

Jeg foreslår disse præciseringer for, at de - som allerede har havemure eller træstakit med vandret breddeplacering - fortsat kan have det. Præciseringerne er markeret med understregning.

Vh.
Navn kendt af udvalg

Kære bestyrelse

Vi har følgende bemærkninger:

Generelt tilslutter vi os tiltag i retning af at bevare en smuk villaby. Vi mener dog generelt, at hensynet til husets funktion, som bolig bør stå over hensynet til dets æstetiske fremtræden. Derfor har vi følgende konkrete bemærkninger.

Afsnit 1. vedr. bygningshøjder bør tilføjes følgende sætning "såfremt det ikke strider væsentligt mod husets funktion som bolig."

Afsnit 2. er ok.

Afsnit 3. vedr. vinduer bør ændres til følgende; "Ved udskiftning af vinduer skal der benyttes træ eller materialer med bedre byggetekniske egenskaber, og det skal tilstræbes, at bygningens oprindelige vinduestyper anvendes under hensyntagen til boligens funktionalitet."

Afsnit 4.s første del er ok, men anden del vedr. tagbeklædning bør ændres til følgende: "Fornyelse af tagbeklædning skal som udgangspunkt ske med bygningens oprindelige tagbeklædning eller et materiale med bedre byggetekniske egenskaber."

Afsnit 5. er ok

Afsnit 6 vedr. hegn bør udgå, da villabyens hegn allerede er for foreskelligartede til at regulere - og boligernes individuelle behov ift. ind-/udsyn og støj mv. kommer før behovet for ensretning.

Mvh
Navn kendt af udvalg

København den 7. april 2013

Kommentarer til, Forslag til bestemmelser for en bevarende lokalplan for Eberts Villaby.

Ad 1. det er jo netop, knopskydningen af terrasser kviste spir og tårne der gør kvarteret særpræget, så det er da bedre at opmuntre til mere af det, men selvfølgelig udført så det ikke stikker ud og skæmmer det oprindelige hus. Tagterrasser må nødvendigvis vende mod sydvest så det holder ikke med en bestemmelse om at de kun må vende bort fra facaden.

Ad 3. det er noget vrøvl. Moderne vinduer af plast kan ikke genkendes fra gadeplan, der skal man så tæt på at det ikke er et arkitektonisk problem. Til gengæld bliver de ved med at være hvide.

Ad 4. solcelle anlæg skal vende mod syd, så er det egentlig ligegyldigt hvilken retning facaden vender.

Nuværende solcelle teknologi holder i 10 år hvorimod et tag kan forventes at holde i 40 år, derfor er det ikke en særlig god løsning hvor anlægget er integreret i tag konstruktionen. Og i øvrigt er det vel ikke et arkitektonisk problem at sætte en sort flade på et sort tag hævet 10 centimeter.

Venlig hilsen
Navn kendt af udvalg